Valgfag
Vores elever bruger mindst tre eftermiddage om ugen på at blive gode til deres valgfag. De surfer, sejler, springer og spiller fodbold. De danser og kører på mountainbike.
Men vi har også plads til dem, der hellere vil kaste sig over de kreative fag. Hos os kan du lave mad og designe tøj. Du kan male og spille musik. Og hvis du gerne vil prøve det hele, er der mulighed for at vælge nye valgfag hver fjerde måned.
Vi underviser selvfølgelig også i folkeskolens almindelige fag og vores elever har ekstra timer i udvalgte fag – blandt andet dansk og matematik for 10. klasse. Herudover er vi glade for vores fagdage, hvor både elever og lærere kan fordybe sig i bestemte emner.