Stillingsopslag

Vi søger kreativ madhåndværker

Er du uddannet cater, kok eller har en anden relevant køkkenuddannelse, er det måske dig vi søger til vores team. Vi har travlt i køkkenet, og søger derfor en kollega med passion for den ernæringsrige madoplevelse.

Fra 1. juni 2026 tilbydes der en stilling på 37 timer om ugen. Timerne er som udgangspunkt placeret i tidsrummet kl. 7-15 eller kl. 12-19. (hver 4. uge)

Vi har stort fokus på den bæredygtige produktion, tænker meget i sæsonens råvarer, og vil gerne udfordre vores elever på smage, tekstur og nyfortolkede retter.

Skolens køkken er et læringsrum med fokus på dannelse og udvikling, og eleverne deltager aktivt i den daglige produktion, hvorfor det forventes at du sætter pris på at hverdagen er fyldt med uforudsigelighed.

Vi tilbyder:

  • En udviklingsorienteret Sportsefterskole med 150 glade efterskoleelever
  • En Sportsefterskole med en uhøjtidelig, tillidsfuld kultur
  • En Sportsefterskole med fokus på fællesskabet
  • Humoristiske, engagerede og ambitiøse kolleger
  • Et køkken i udvikling, hvor du kan være med til at sætte dagsordenen
  • Vi forventer:
  • En kollega med lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger og elever
  • At du behersker alle afdelinger i køkkenet. (varm/kold/bagning/opvask)
  • At du kan inspirere og nytænke mere bæredygtighed ind i vores køkken
  • At du er omstillingsparat og indforstået med at dagene ikke er ens
  • Måske har du lyst til at gøre brug af skolens bålhytte i forbindelse med skolens måltider?

Send os din ansøgning, med fokus på hvad du kan bidrage med som vores kommende kollega. Send den til: job@brobysportsefterskole.dk i en samlet pdf. Skriv ”køkken” i emnefeltet. Ring gerne til køkkenleder Anette Mikkelsen tlf. 25677914, for yderlige oplysninger eller hvis du har spørgsmål.

Ansøgningsfrist den. 22. april.

Der afvikles samtaler den 28. april. Stillingen ønskes besat fra 1. juni 2026.

Broby Sportsefterskole og Broby Friskole er en kombineret skole fordelt med 150 elever i efterskolen og 185 børn i friskolen med tilhørende SFO. Skolens værdier leves og er omdrejningspunktet for vores skole.